Klagemuligheder

Hos Topdanmark - en del af If Skadeforsikring vægter vi kundeservice meget højt. Derfor vil vi gerne høre fra dig, hvis du er utilfreds med den service eller sagsbehandling, du har fået hos os - eller hjælpe dig igen, hvis du har brug for yderligere assistance. 

Hvis du har brug for hjælp eller rådgivning, kan du kontakte vores kundeserviceafdeling:

Kontakt rådgiver eller skadebehandler

Hvis du som kunde ikke er enig i vores afgørelse eller behandling af din forsikringssag, skal du først kontakte den afdeling, som har behandlet din sag. På den måde kan vi hurtigere og nemmere hjælpe og forsøge at finde frem til en løsning. 

Du kan kontakte afdelingen ved at logge ind på Mit Topdanmark og skrive en besked. Så kontakter den rette rådgiver dig hurtigst muligt. 

Kontakt en rådgiver
 

Hvis du efter at have talt med en rådgiver stadig ikke er tilfreds med håndteringen af din sag, har du følgende klagemuligheder:

 

Kontakt If Kundeklager

If Kundeklager, er Ifs klageansvarlige, der er ansat af If, men vurderer alle sager selvstændigt, upartisk og med nye øjne. If Kundeklager behandler både klager over privat- og erhvervsforsikringer. If Kundeklager har mandat til at træffe afgørelse i de fleste forsikringssager, men ikke i sager, som er eller har været under behandling af domstolene eller andre eksterne instanser. Klagen skal sendes til If Kundeklager inden 12 måneder efter, du fik din afgørelse i sagen. Det koster ikke noget at klage til If Kundeklager.

Send en klage til If Kundeklager​​ online

 

Du kan også sende din klage via post:

Topdanmark – en del af If Skadeforsikring
Att.: If Kundeklager
Borupvang 4
2750 Ballerup

If Kundeklager behandler normalt din sag inden for 14 dage.

 

Ankenævnet

Er du privatkunde, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Det kræver dog, at du har klaget til If først. Du kan kun klage til Ankenævnet over dine egne forsikringer.

Ankenævnet behandler ikke klager over erhvervsforsikringer.

Du kan klage via Ankenævnets hjemmeside. Det koster 300 kr. i gebyr. Du får gebyret tilbage, hvis du får medhold i din klage.

Kontaktoplysninger:

Ankenævnet for Forsikring
www.ankeforsikring.dk.
Østergade 18, 2.
1100 København K
Telefon: 33 15 89 00

 

EU-Kommissionens online klageportal

Det er særlig relevant at bruge EU-Kommissionens online klageportal, hvis du bor i et andet EU-land.

EU-kommissionens klageportal

Husk at skrive vores mailadresse på klagen: kundeklager@if.dk

 

Forsikringsoplysningen

Er du erhvervskunde hos If, eller er du part (ikke kunde) i en sag, som If behandler, kan du søge råd og vejledning om, hvordan du kommer videre med din klage hos Forsikringsoplysningen på telefonnummer 41 91 91 91.