Solid dækning af dit hus – fra sokkel til skorsten
Dit hus er en stor og vigtig del af dit liv. Derfor skal det være godt forsikret.
Vores husforsikring giver dig en solid dækning af dit hus. Med husforsikringen er du ordentligt sikret ved bl.a. brand, kortslutning, hærværk, storm, vandskade og skader på skjulte rør. Får du en skade, dækker vi det meste til samme pris, som det koster at købe fra nyt.
Husforsikringen dækker også dit ansvar som husejer – fx hvis du ikke kan nå at få ryddet sne, og nogen falder og kommer til skade.
Fejlkonstruktion eller manglende vedligeholdelse
Endnu en fordel ved husforsikringen er, at den dækker visse skader efter fejlkonstruktion, forkert montering eller manglende vedligeholdelse – fx hvis dit hus bliver angrebet af råd eller svamp.
Gør din husforsikring endnu bedre
Du kan tilvælge yderligere dækninger til din forsikring, så du får den bedste husforsikring, der passer til dine behov. Du kan bl.a. tilvælge dækning af skadedyr, som sikrer dit hus ved angreb fra fx mus og rotter. Du kan også vælge udvidet vandskadedækning, som dækker følgeskader efter fx et utæt tag.
Husejerhjælp – en ekstra hånd til dig som husejer
Som noget helt særligt tilbyder vi tilvalgsdækningen husejerhjælp. Med den får du en hjælpende hånd til at forebygge visse skader på dit hus – fx hvis et træ er ved at vælte ind over dit tag efter en storm, eller du har store mængder sne på taget, som er til fare for huset eller andre.
Husejerhjælp dækker også handicaptilpasning af dit hus, hvis en af jer kommer ud for en alvorlig ulykke. Med tilvalget følger også bl.a. en brandslukkerspray og adgang til online bygningsrådgivning fra vores eksperter.
Hvad dækker husforsikring?
Dækker
Hvis dit hus eller tilhørende bygninger bliver ødelagt i en brand
Skader, der sker, når branden skal slukkes
Skader på elektriske ledere eller komponenter, som skyldes kortslutning, induktion eller overspænding
Hvis lynet slår ned i huset, eller der sker en eksplosion
Dækker ikke
Svide- og glødeskader – fx hvis gløder fra pejs, brændeovn eller rygning laver mærker i gulvet
Sodskader fra fx stearinlys, petroleums- eller olielamper eller gryder
Kortslutning pga. fejlmontering, forkert udført reparation eller ulovlige installationer
Dækker
Stormskader, når vindstyrken er 8 eller mere
Vandskader, der skyldes storm
Skader, der skyldes fejlkonstruktion eller fejlmontering
Dækker ikke
Skader pga. blæsevejr under stormstyrke 8
Dækker
Skybrud, tøbrud og snetryk
Vand, der pludseligt strømmer ud fra rør, større akvarier og installationer som fx amerikanerkøleskabe
Tyveri og hærværk – fx skader på huset, der sker i forbindelse med indbrud (et opbrudt vindue, en beskadiget dør eller ødelagte trægulve)
Vand- eller varmerør, der springer pga. frost som følge af et tilfældigt svigt i varmeforsyningen
Glas og sanitet – hvis din glaskeramiske kogeplade revner, eller hvis din håndvask, dit toilet osv. bliver ubrugeligt pga. ridser, afskalning eller direkte brud
Pludselig skade – dvs. noget, der sker uventet og på et bestemt tidspunkt
Funktionsfejl på hårde hvidevarer og andre faste elektriske bygningsinstallationer, indtil de er fire år gamle – fx centralstøvsuger, ventilationsanlæg eller varmepumpe
Visse skader efter fejlkonstruktion, forkert montering eller manglende vedligeholdelse – fx hvis et vægskab, der er ophængt med forkert beslag eller skruer, falder ned og beskadiger gulvet
Dækker ikke
Regnvand fra tagrender og nedløbsrør samt opstigning af kloak- og grundvand (når der ikke er tale om skybrud eller tøbrud)
Vand, der siver eller drypper gennem længere tid
Stormflod og oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb
Skader, som er forvoldt af dyr
Funktionsfejl på hårde hvidevarer og fastmonterede elektriske bygningsinstallationer, der er over fire år gamle
Dækker
Hvis du bliver erstatningsansvarlig over for andre - hvis du fx ikke får ryddet sne og en person falder og kommer til skade, eller hvis en løs tagsten falder ned og rammer en person eller bil
Erstatningsansvaret for skader, som personer, der hjælper med at passe dit hus eller din have, er skyld i
Dækker ikke
Hvis skaden er sket ved brug af have- og arbejdsredskaber med motor over 20 hk
Hvis det er din hund, der er skyld i den skade, du får erstatningsansvaret for
Dit erstatningsansvar ved misligholdelse af kontrakter, lejeaftaler eller lignende aftaler
Dækker
Hvis insekter eller svampeangreb ødelægger husets træværk – også døre, vinduer og facadepartier af træ
Hvis husets murværk bliver angrebet og ødelagt af svamp
Dækker ikke
Skader af kosmetisk art – altså skader, der ikke har betydning for træ- eller murværkets bæreevne
Angreb i åbne trækonstruktioner, som er udsat for vejr og vind, samt sternbeklædninger, vindskeder og lignende
Dækker
Hvis husets træværk bliver angrebet og ødelagt af råd
Også døre, vinduer og facadepartier af træ
Dækker ikke
Skader af kosmetisk art – dvs. der ikke har betydning for træværkets bæreevne
Angreb i åbne trækonstruktioner, som er udsat for vejr og vind, samt sternbeklædninger, vindskeder og lignende
Dækker
Utætte skjulte rørinstallationer i og under huset - fx vand-, varme- eller afløbsrør, som er støbt i gulve, vægge osv.
Utætte slanger bag indbyggede hårde hvidevarer
Funktionsfejl i skjulte elkabler til rumopvarmning
Udgifter til fejlfinding (forudsat, at det på forhånd er godkendt af os)
Dækker ikke
Installationer, der kun er dækket af isolering (de er ikke skjulte)
Skade på opvarmningsanlæg
Dækker
Hvis husets udvendige vand- og afløbsinstallationer (inkl. kloakledninger og brønde) bliver utætte og ikke fungerer – fx ved forskydninger i jorden pga. tørke eller skybrud.
Hvis nedgravede strømledninger bliver beskadiget – fx fordi de bliver gravet over
Dækker ikke
Skader på drænrør og faskiner
Skader på rensningsanlæg og beholdere, der er gravet ned og er over 20 år gamle
Vandspild som følge af en stikledningsskade
Bekæmpelse af rotter
Tilvalg: Gør din dækning endnu bedre
Udvider du din husforsikring med vores udvidede vandskadeforsikring er du godt sikret mod langt de fleste typer skader efter vand – både det, der siver, drypper, løber, stiger op og trænger ind.
Dækker
Vand, der siver ud eller drypper fra synlige rør, fx fra en gammel radiator eller afløbsrør fra en håndvask
Vand, der siver eller drypper fra akvarier eller lignende beholdere (over 20 liter)
Vand, der trænger ind i huset udefra, fx fygesne eller hvis taget bliver utæt
Vand, der stiger op i huset, også selv om der ikke er tale om sky- eller tøbrud – fx kloak- eller grundvand
Vand – men også olie og gas – som du mister ved en dækket skade på rør eller stikledninger (forudsat, at du har disse dækninger)
Dækker ikke
Hvis vandet kommer ind gennem åbne vinduer eller døre
Årsagen til vandskaden – fx reparation af hul i taget
Hvis husforsikringen dækker en vand- eller rørskade i dit hus, hvor udbedringen medfører kosmetiske forskelle mellem gamle og nye materialer, dækker vi halvdelen af udgifterne til også at få udskiftet de ubeskadigede dele.
Det gælder, fx hvis der er en tydelig farveforskel mellem det gamle gennemgående trægulv, der er beskadiget, og det nye, der kan skaffes i dag. Eller hvis en rørskade under badeværelsets flisegulv ikke kan repareres med fliser, der svarer til vægfliserne.
I så fald dækker vi halvdelen af udgiften til at få udskiftet de ubeskadigede dele. Trægulve dækker vi med højst 50.000 kr. Det svarer – afhængigt af kvalitet og opbygning – til halvdelen af et massivt trægulv på måske 50-60 kvadratmeter.
Dækker
Kosmetiske forskelle efter en dækket skade mellem nye og eksisterende fliser og klinker i badeværelse, toilet, køkken/alrum og bryggers i forbindelse med en dækningsberettigende vand- eller rørskade
Kosmetiske forskelle efter en dækket skade mellem nye og eksisterende trægulve, som er gennemgående i flere rum, og som ikke er brudt af dørtrin, gulvlister eller lignende, i forbindelse med en dækningsberettigende vand- eller rørskade
Kosmetiske forskelle efter en dækket skade mellem ny og eksisterende sanitet i bad og toilet samt glas i vindues- og dørpartier
Dækker ikke
Gulve under eller bag faste bygningsdele – fx vægge, køkkenelementer eller fastmonterede skabe
Er du bekymret for skadedyr, skal du udvide din husforsikring med vores skadedyrsforsikring, som giver dig en af markedets mest omfattende dækninger i én. Den dækker langt de fleste skadedyr – både flyvende og firbenede – og kan hjælpe med både forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr og med at betale skaderne efter skadedyr.
Dækker
Skader på grund af mår, murbier eller flagermus
Skader på grund af gnavere, fx mus eller rotter – hvis de gnaver i paneler eller andre bygningsdele i dit hus
Bekæmpelse af hvepse og hvepseboer – uden selvrisiko
Bekæmpelse af væggelus i huset
50 % af udgifterne til installering af rottespærre (højst 15.000 kr. i alt), hvis rotter har forvoldt skade hos dig selv, eller hvis myndighederne har konstateret rotter tæt på, hvor du bor
Lån af mårfælder – uden selvrisiko
Dækker ikke
Lugtgener, fjernelse af ekskrementer og lignende
Skader forvoldt af husdyr – fx marsvin eller ørkenrotter
Husejerhjælp er ikke en traditionel dækning, men en hjælp til at forebygge og begrænse en række skader på dit hus – fx hvis din bolig bliver oversvømmet som følge af vand fra hav, fjord, sø eller vandløb.
Dækker
Pumpearbejde, levering (men ikke leje) af affugter og andre former for hjælp efter en vandskade eller oversvømmelse
Fældning eller beskæring af akut beskadigede træer, der er til fare for mennesker eller bygninger – også udgifterne til at køre træet væk bagefter
Fjernelse af store mængder sne på taget og fygesne, der er trængt ind på loftet
Akut tilstoppede afløb fra toilet, håndvask, gulvafløb og lignende, hvis du ikke selv kan afhjælpe det med en svupper, varmt vand eller lignende
Afdækning og lån af presenninger ved enhver skade
Erstatning på 80.000 kr. til handicaptilpasning – fx til at etablere ramper og fjerne dørtrin – hvis en person i husstanden kommer ud for en alvorlig ulykke
Online rådgivning fra kompetente håndværkere – fx om afløb, rørføring eller elinstallationer – så du kan forebygge fremtidige skader på dit hus
Mulighed for at bestille en brandslukkerspray i Mit Topdanmark
Skybrud er dækket af din husforsikring. Definitionen på skybrud er: ”Usædvanligt store vandmængder, der falder med en intensitet på over 15 mm på 30 minutter, eller når vandmængden er så stor, at den ikke kan få normalt afløb gennem i øvrigt utilstoppede afløb.”
Der gælder en særlig selvrisiko på mindst 7.033 kr. ved skybrudsskader. Hvis du har valgt en højere generel selvrisiko på husforsikringen, er det dog den, der gælder, også ved skybrudsskader.
Skulle der komme stormskader på dit hus, er det vigtigt, at du har styr på husforsikringen.
Du kan læse mere om, hvordan du er dækket med vores husforsikring her.
Tjek, om tagsten er fastgjort til lægterne. Bemærk, at det ikke er alle tagsten, der skal være fastgjort.
Tjek også tagbinderne. Tagbinderne er en slags stålbøjler, som har den ene del klemt fast i tagstenen, mens den anden del er banket ind i en lægte.
Har du styr på husforsikringen? Ellers kan du læse mere om, hvordan vores husforsikring dækker og få et tilbud på vores husforsikring her.
Hvis skaden alene er et væltet træ, er den ikke omfattet af forsikringen. Hvis træet har beskadiget bygninger, biler eller andet, skal du anmelde skaden.
Hvis det har regnet meget, kan træerne på din grund lettere vælte i stormvejr, da jordbunden omkring træet kan være blevet blød. Du kan forebygge væltede træer ved at fjerne eventuelle rådne og løstsiddende grene omkring træet.
Ønsker du en lavere pris, kan du vælge en højere selvrisiko. Der gælder dog en obligatorisk selvrisiko på 7.033 kr. ved sky- og tøbrudsskader. Vælger du en højere generel selvrisiko, er det den, der gælder.
I øvrigt skal du vide, at vores husforsikring har nogle indbyggede fordele. Fx erstatter vi i mange tilfælde til nyværdi, og mange typer skader, der skyldes fejlkonstruktion eller fejlmontering, er dækket som standard.
Brug vores rabatmuligheder
Du har mulighed for at få rabat på flere af vores forsikringer - bl.a. hvis du samler det hele hos os.
Siden her handler om den nyeste udgave af forsikringen. Det er ikke en fuldstændig beskrivelse. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker, kan du hente de nyeste vilkår herunder. Har du allerede forsikringen? Log ind i Mit Topdanmark og se de vilkår, der gælder for dig.