Medicinsk forhånds­vurdering

Med en medicinsk forhåndsvurdering kan du få svar på, om din rejse- og afbestillingsforsikring dækker, hvis du fejler noget eller er kommet til skade før din rejse.

Vær opmærksom på tidsfristerne
Afbestillingsforsikring – her skal du ansøge inden du bestiller og betaler din rejse.
Rejseforsikring -  her skal du ansøge når der er under  2 måneder til afrejse. 

Vi anbefaler du søger 2-3 uger før køb af rejse eller afrejse.

Mandlig læge står smilende på hospitalsgang.

Rejs trygt - helt uden bekymringer

Hvis du skal ud at rejse, men er syg, kommet til skade eller har en kronisk sygdom, er det en god idé at ansøge om en medicinsk forhåndsvurdering. Den kan give dig svar på, om vi dækker, hvis du får symptomer under rejsen.

Bemærk: Du kan først ansøge om en forhåndsvurdering på rejseforsikringen, når der er under to måneder, til du skal rejse. Ønsker du en forhåndsvurdering på afbestillingsforsikringen, kan du ansøge, inden du bestiller og betaler din rejse.
 

Hvis du er syg inden rejsen

Din rejseforsikring dækker akut opstået sygdom eller tilskadekomst, som er sket, imens du er ude at rejse. 

Hvis du skal ud at rejse og allerede har en sygdom, er kommet til skade eller har en kronisk sygdom, inden du rejser, tilbyder vi at lave en medicinsk forhåndsvurdering af, hvordan du er dækket af forsikringen for det, du fejler, inden du rejser.  Med den medicinske forhåndsvurdering får du dermed svar på, om det, du fejler, inden du rejser, er dækket af forsikringen, hvis du får behov for behandling på din rejse. 

Du skal dog kun søge om forhåndsvurdering, hvis du ikke har været stabil de sidste to måneder op til din afrejse. Herunder kan du læse mere om, hvad vi mener med dette.
 

Kronisk sygdom

Har du en kronisk sygdom, råder vi til, at du kun søger forhåndsvurdering, hvis:

  • Du har fået ændret i din medicin inden for de seneste to måneder før afrejse (også hvis ændringen er sket på eget initiativ)
  • Din sygdom har krævet indlæggelse, læge-, speciallæge- eller hospitalsbesøg (ud over de almindelige planlagte kontroller) inden for de seneste to måneder før din afrejse
  • Du til et almindeligt kontrolbesøg inden for to måneder før din rejse bliver henvist til undersøgelse, skal have taget nye prøver, har nye symptomer, får ændringer i din behandling eller medicin, bliver henvist til anden læge eller hospital eller skal komme igen til opfølgning
  • Du er stoppet med en behandling eller stoppet med medicin to måneder inden din rejse
  • Du er blevet opereret to måneder før din rejse eller venter på at blive opereret efter din rejse 
     

Behandlingskrævende sygdom eller skade

Har du en behandlingskrævende sygdom eller lidelse (ikke kronisk) eller er kommet til skade, råder vi til, at du søger om medicinsk forhåndsvurdering, hvis:

  • Du inden for de seneste to måneder har været ved læge, speciallæge eller på hospitalet, været indlagt eller venter på at komme til læge eller på hospitalet
  • Du har fået ændret i din medicin inden for de seneste to måneder før afrejse, uanset årsagen til ændringen (også hvis ændringen er sket på eget initiativ)
  • Du venter på at komme til undersøgelse eller venter svar på undersøgelser
  • Du afventer behandling, opstart af ny behandling eller operation enten før din rejse eller efter din rejse
     

Gælder også din afbestillingsforsikring

Sygdom, skader og kroniske sygdomme kan også påvirke dækningen på din afbestillingsforsikring. Har du en sygdom, skade eller kronisk sygdom, der ikke har været stabil i to måneder, inden du bestiller og betaler din rejse, anbefaler vi, at du søger om en medicinsk forhåndsvurdering på din afbestillingsforsikring.  Så ved du, om vi dækker dine udgifter til rejsen, hvis du senere må afbestille din rejse, fordi din sygdom, tilskadekomst eller kroniske lidelse forhindrer dig i at tage af sted på rejsen. 

Det er vigtigt, at du søger om en forhåndsvurdering, inden du bestiller og betaler for rejsen, hvis du ønsker en medicinsk forhåndsvurdering af dækningen på din afbestillingsforsikring. 

Er rejsen allerede bestilt og betalt, kan vi ikke bagudrettet vurdere dækningen på afbestillingsforsikringen. Har du købt, men kun betalt for en del af rejsen, og er blevet syg, kommet til skade eller haft ændringer i forhold til allerede kendt sygdom eller skade, råder vi til, at du får en forhåndsvurdering, inden du indbetaler restbeløbet til din rejse.
 

 

 

Spørgsmål og svar