Forsikring af maskiner og køretøjer
- Få dækket maskinskader til markedspris
- Dækker både ansvarsskader og driftstab
- Lånte/lejede maskiner er dækket

Få dækket alle dine maskiner og køretøjer i en stor, fleksibel pakke til dig, der har et professionelt landbrug. Vi sammensætter en totalløsning, som dækker lige præcis dér, hvor du har brug for det.
Hvis en landbrugsmaskine går i stykker, dækker vi ikke kun reparation, men også udgifter til leje af en anden.
Ansvaret for indregistrerede køretøjer er omfattet af køretøjets lovpligtige ansvarsforsikring.
Prisen falder hvert år, indtil du bliver elitebilist. Der er ingen selvrisiko ved tyveri, brand og seriehærværk, og så behøver du ikke bruge bestemte værksteder.
Din redningshjælp kan bestå af tre dele: Redningshjælp Privat, Tophjælp Bedrift og Tophjælp Maskinhjælp.
Hvilke personer/bygninger/køretøjer der er dækket, afhænger af, hvilke dele du vælger, skal med på din police.
Når du har brug for vores redningshjælp, ringer du til de kompetente og hjælpsomme medarbejdere i vores døgnbemandede alarmcentral.
Du kan forsikre dine maskiner til enten nyværdi eller dagsværdi. Er dine maskiner forsikret til nyværdi, fraregner vi ikke for slid og alder, når vi erstatter dem. Er de forsikret til dagsværdi, fraregner vi et rimeligt beløb for værdiforringelse. Maskiner kan normalt ikke erstattes til nyværdi, hvis de er mere end seks år gamle.
Brand i store landbrugsmaskiner som fx mejetærskere fører hvert år til skader for flere millioner. Derfor stiller vi krav om punktsikring (automatisk brandslukningsanlæg) på de dyreste og mest udsatte maskiner:
Systemet består af en pulverslukker på 6 eller 12 kg og et system af slanger, der føres rundt på de steder i motoren, lejerne mv. med størst risiko for brand. Når en brand opstår, brænder slangerne over og pulveret sprøjter ud på det rigtige sted.
Systemet kan også indeholde en alarm i førerkabinen, så maskinføreren kan stoppe maskinen og evt. selv hjælpe med manuel brandslukning.
Siden her handler om den nyeste udgave af forsikringen. Det er ikke en fuldstændig beskrivelse. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker, kan du downloade de nyeste vilkår herunder. Har du allerede forsikringen? Log ind i Mit Topdanmark og se de vilkår, der gælder for dig.