Du anmelder nemt og hurtigt din skade i Mit Topdanmark. Du kan anmelde alt fra indbrud og tyveri til uheld i trafikken, vejrskader mv.
Du anmelder ved at udfylde en skadeanmeldelse. Når du anmelder, kan du uploade relevant dokumentation som fx kvitteringer, regninger eller kopi af politirapporter.
Når vi har modtaget din anmeldelse, sender vi en kvittering til din e-mail. Vi kontakter dig, hvis vi har spørgsmål til din anmeldelse. Så snart vi begynder behandlingen af din skade, kan du følge skaden i Mit Topdanmark. Her har du også mulighed for at uploade yderligere dokumentation.
Anmeld skade (privat)
Anmeld skade (erhverv)
Anmeld skade (landbrug)
Har du akut brug for hjælp?
Har du brug for akut hjælp til et nødstilfælde i forbindelse med skade på dit hus, indbo eller bil, kan du ringe døgnet rundt på: 70 11 33 11
I Mit Topdanmark kan du løbende se, hvor langt vi er med din skade. Du kan også sende manglende oplysninger til os – fx billeder fra en stormskade, et indbrud, låsebevis til en stjålet cykel, navn og nummer på et vidne.
For at få erstatning skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har haft de beskadigede eller stjålne ting. Du skal også kunne dokumentere, hvornår tingene er købt og til hvilken pris.
Hvad kræver I af dokumentation?
Dokumentationen kan være kvitteringer, regninger, købekontrakter eller vurderinger fra guldsmed eller lignende. Er tingene købt privat, skal du huske en dateret overdragelseserklæring, hvor det fremgår, hvad der er købt og til hvilken pris. Overdragelseserklæringen skal indeholde navn og adresse på både køber og sælger.
Sådan får du styr på dine værdier
Politianmeldelse?
Ved hærværk, tyveri, røveri, overfald eller forsøg på dette skal du sende os en kopi af politianmeldelsen. Når du anmelder tyveri, skal du sandsynliggøre, at der er tale om tyveri, da forsikringen ikke dækker glemte, forlagte eller mistede ting.
Særligt for cykler og bagage
Vi dækker kun cykeltyveri, hvis cyklen har et stelnummer og en lås, der er godkendt af Dansk Varefakta Nævn. For cykler, der er importeret fra udlandet, kan du i stedet oplyse cyklens serienummer.
Ved mistet eller ødelagt bagage skal vi bruge en kvittering fra transportøren. Hvis din bagage bliver forsinket eller forsvinder i lufthavnen, skal du sørge for at få en PIR-rapport. Du kan se de præcise regler her:
Gode råd om forsinket, mistet eller ødelagt bagage
Rejseforsikring: syg før/under rejsen
Vi skal altid bruge flybillet, bekræftelse eller lign., der dokumenterer rejsens pris og varighed – uanset årsagen til din anmeldelse. Drejer det sig om afbestilling af en rejse, skal vi også bruge en bekræftelse på afbestillingen fra fx rejseselskabet eller transportselskabet.
Alt efter årsagen kan vi også bede dig om fx en kopi af journalen, hvis du har fået læge- eller hospitalsbehandling, eller kvitteringer på dine erstatningskøb, hvis du har måttet undvære din bagage under rejsen. Husk derfor at gemme dokumentation for alt, du ønsker at få erstattet.
Hvad er Topdanmark Online Skadeerstatning?
Når du får din erstatning, vælger du selv, om du vil have den udbetalt til din NemKonto, eller om du vil bruge den på at købe nye ting i Topdanmark Online Skadeerstatning (Scalepoint).
I Topdanmark Online Skadeerstatning kan du bruge din erstatning på en lang række ting, som du kan købe med rabat. Du har desuden mulighed for at handle for et beløb, der er højere end din erstatning ved selv at betale differencen.
Skal jeg bruge Topdanmark Online Skadeerstatning?
Vi bruger Topdanmark Online Skadeerstatning (Scalepoint) ved langt de fleste indboskader. Det gør vi, dels fordi vi igennem systemet kan tilbyde dig et stort udvalg af varer til de bedste priser på markedet – leveret fragtfrit til din hoveddør – og dels fordi vi kan beregne din erstatning hurtigt og nemt. Derfor har du i mange tilfælde din erstatning allerede få dage efter, at du har anmeldt din skade.
Mener du, du kan finde varen til en lavere pris et andet sted, eller vil du bare gerne have udbetalt din erstatning, kan du i systemet vælge at få erstatningen udbetalt til din NemKonto.
Jeg har problemer med Topdanmark Online Skadeerstatning – hvad gør jeg?
Har du spørgsmål til erstatningen, skal du kontakte os.
Hvis du har problemer med Topdanmark Online Skadeerstatning (Scalepoint), og du ikke kan finde svaret her på siden, så prøv at se Scalepoints egen hjælpeside:
Hvis du har spørgsmål til gavekort, bestilling, levering eller andet, kan du kontakte Scalepoints kundeservice på 88 81 80 01 – hverdage kl. 8-17.